FN’s verdensmål

Bæredygtig udvikling

Den 25. september 2015 vedtog verdens stats- og regeringsledere på FN topmødet i New York en dagsorden med en række mål for en bæredygtig udvikling. Målene trådte i kraft den 1. Januar 2016 og sætter frem til 2030 en kurs mod en mere bæredygtig udvikling for både mennesker og planeten, vi bor på.

Leder-Udvikling A/S har involveret i vores CSR med tilbud om, at enhver forretning, vi udøver, giver tilbage til lokalsamfund m.v. via lokale komiteer, der opnår tilskud til f.eks. skoler, undervisning, hospitaler og bygning af f.eks. huse, forsamlingshuse og støtte til lokalt landbrug m.v. Foreløbig har vi været involveret i 16 projekter og der er stor interesse fra mange af de virksomheder, som er kunder hos os.

Verdensmålene udgør 17 konkrete mål og 169 delmål

Verdensmålene forpligter FN’s 193 medlemslande til at afskaffe fattigdom og sult i verden, reducere uligheder, sikre god uddannelse og bedre sundhed for alle, jobs og mere bæredygtig økonomisk vækst. De fokuserer ligeledes på at fremme fred, sikkerhed og stærke institutioner og på at styrke internationale partnerskaber.

Den nye dagsorden anerkender således, at social, økonomisk og miljømæssig udvikling, fred, sikkerhed og internationalt samarbejde er tæt forbundne og kræver en integreret indsats for at opnå holdbare udviklingsresultater.

Leder-Udvikling støtter mål nr. 1, 4, 7 og 12.

Udviklingen de sidste 20 år

  • Siden 1990 er fattigdommen i verden faldet med næsten 75%
  • Ni ud af ti børn i udviklingslandene indskrives i dag i skole
  • Dobbelt så mange børn overlever deres fem års fødselsdag
  • 45% færre kvinder dør i forbindelse med graviditet eller fødsel
  • To milliarder mennesker har fået adgang til forbedret drikkevand
  • Millioner af menneskeliv er blevet reddet på grund af bedre forebyggelse og behandling af smitsomme sygdomme som malaria, tuberkulose og HIV/AIDS.

Ambitionen med verdensmålene er at vil udrydde fattigdom og sult i verden og i langt højere grad fokusere på bæredygtighed. Desuden at alle har ret til et værdigt liv, og vi har i dag den fornødne viden, teknologi og ressourcer til at gøre det muligt.

Universelle mål

Verdensmålene vil gælde for alle lande – både rige og fattige – med højde for landenes forskellige udgangspunkt. De udfordringer vi står overfor i dag, som bl.a. social, økonomisk og politisk marginalisering, stigende ungdomsarbejdsløshed i tredje verdenslande, ulighed, fattigdom, fødevareusikkerhed, ulige adgang til grundlæggende naturressourcer, miljøforurening, klimaforandringer og ikke-lydhøre regeringer.

Alt sammen er det nationale udfordringer med store regionale og globale konsekvenser og derfor nødvendige at løse i fællesskab.

Fotokredit: stock.adobe.com

Scroll to Top